De gyldne, luftige & søde fødselsdags-boller!

De klassiske, lækre, søde og 100% hvide boller til fødselsdagen. Mums!

Opskriften er til ca. 26 boller.

Det du skal bruge:

  • 5 dl mælk
  • 100g gær
  • 6 spsk. sukker
  • 1 tsk. salt
  • 200g smør, smeltet
  • 1 kg. hvedemel

1-2 æg til pensling.

Sådan gør du

Varm mælken til den er håndvarm, og smuldr så gæren i. Rør til gæren er opløst.
Tilføj nu de resterende ingredienser, til du får en sammenhængende dej. Ælt dejen i ca. 5 minutter, til den er glat og smidig.

Lad dejen hæve på køkkenbordet i 20 minutter til dobbelt størrelse.

Dejen slås nu sammen, og deles i omkring 26 stykker. Form disse til boller, og sæt dem på en bageplade med bagepapir.
Lad bollerne efterhæve på bagepladen i ca. 40 minutter, tildækket og lunt.
Pensl bollerne med de sammenpiskkede æg.

Bage 1 bageplade ad gangen ved 200 grader varmluft ovn i 8-12 min. Sæt et lille fad eller skål i bunden af ovnen med 1 dl vand, og du vil få de lækreste fugtige boller.

Opskriften er lavet med inspiration fra Korkammerets opskrift.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.